Om klinikken:
Min lille biks finder du i landligt idyl, og du vil allerede ved ankomsten mærke roen i at være omgivet af naturen. Der er varme i briksen, som giver en afslappende effekt på musklerne. En mild duft fra olierne, og den afslappende musik spreder sig i rummet, og stimulerer dine sanser, og hjælper dig med at trække stikket for en stund. Du vil opleve dyb ro og velvære. På min briks kan du både nyde zoneterapi, japansk lifting og fysiurgisk massage.
Produkter, der anvendes i mine behandlinger
Hybenkerneolie:
En koldpresset, økologisk hybenkerneolie. Olien er kendt for sin regenererende og opbyggende virkning på huden. Den tilfører fugt og næring, og så er den fyldt med antioxidanter og fedtsyrer, der virker nærende, styrkende og opstrammende på huden.
Lermaske:
En marrokansk lava lermaske, der indeholder Aloe Vera og hvidt ler. Leret udrenser, og afgiver mineraler til huden, så ansigtet efterfølgende vil føles blødt og afbalanceret.
Fugtmaske, Weleda Skinfood
En fugtmaske, der indeholder ekstrakter af mild Stedmorderblomst, Morgenfrue, og Kamille. Alle ekstrakter med en beroligende egenskab på huden. Masken øger hudens fugtighed, strammer op og glatter ud, samt stimulerer cellegenerationen. Ansigtet vil efterfølgende føles blødt, smidigt og velplejet.
Weleda One-step cleanser og toner:
Mild skintonic, som kan anvendes til alle hudtyper. Den fjerner skånsomt snavs og makeup uden at udtørre huden, og virker i øvrigt beroligende.